Vores hverdag - tanker og holdninger

Vores værdier og holdninger holder os opdateret – hele tiden!

Vi tager ansvar

Ansvar for fremtiden
Som dansk tømrervirksomhed er vi nødt til at følge med tiden og udvikle vores forretning, så den er tidssvarende og forberedt på fremtiden.

Lærlinge
Det er vigtigt at få uddannet flere dygtige håndværkere og at vi sætter tid af til dem. Hos Simon Fjord A/S har vi altid minimum én lærling, som arbejder hos os, når han eller hun ikke er på skole. Vi sørger også for – hele tiden – at være opdateret på de nyeste produktionsmetoder med henblik på at belaste omgivelserne og medarbejdere mindst muligt for de fremtidige generationer. Og den er vores lærlinge en stor del af – de skal lære det!

Asbest certificering
Simon Fjord A/S er godkendt til håndtering af asbest på miljømæssig bæredygtig facon. Vi samarbejder med Byggeriets Kvalitetskontrol om denne type opgaver. Du kan se vores certifikat her:

Bæredygtighed på den fornuftige måde

Balanceret bæredygtighed
Den helt ærlige melding på dette område er, at vi virkelig tænker over, hvilke metoder og hvilke materialer, vi bruger til hverdag.

Hvis vi kan få træ fra certificeret skovbrug, så bruger vi det. Og det kan vi i 99% af tilfældene. Men vi er ikke så fanatiske, at vi siger nej til en kunde, hvis vi ikke kan få certificering på fyrretræ til spær på en tilbygning.  Og fyrretræ er normalt også produceret  på fornuftige betingelser.
Helt anderledes forholder det sig med eksotisk træ til f.eks. snedkerarbejde på indretning af køkken eller badeværelser. Her er vi urokkelige mht. certificeringer. De skal være på plads, da materialerne produceres i områder, hvor der er mange flere “brodne kar” i den globale supply chain. Og det vil  vi under ingen omstændigheder være en del af.

Vi anser os selv som hensynsfulde, fornuftige og særdeles bevidste om vores handlinger mht. at opføre os ordentligt i hverdagen, når det kommer til at passe på verden omkring os.

Vi skal opføre os ordentligt

Tillid og troværdighed
Det er altafgørende for os, at vores kunder, leverandører og andre interessenter oplever os som seriøse og troværdige samarbejdspartnere.
Og det gør vi os umage for at leve op til. Du kan selv læse, hvad vores  kunder og leverandører mener om os. Og det er vi ret stolte af.

Mange års erfaring
Vi er ikke nye i branchen. Vi har stor erfaring og vi har lært nyt hvert år. Det er alt sammen akkumuleret i  en forretning, som VI opfatter som respekteret og  anset. Og det vil vi gøre alt for at blive ved med. Det vigtigste salgsparameter – ud over vores høje faglighed – i en meget gennemsigtig hverdag er, at vi skal opføre os ordentligt.
Og det gør vi!

Vi giver selvfølgelig garanti
Vi er medlem af garantiordningen gennem Dansk Håndværk, hvilket grundlæggende betyder, at vi “står på mål” for vores arbejde.